Samtalen på arbejde - konversationsanalyse og kompetenceudvikling

Omslag
Forside
Titelside
Kolofon
Indhold
Forord
1 Samtalen på arbejde – konversationsanalyse og kompetenceudvikling: en introduktion
Indledning
Målgruppe
Kompetenceudvikling
Kommunikation og interaktion
Bogens metode
Analyseeksempel
Afslutning af telefonsamtaler
Systematiske metoder og normer
Deltagerorientering
Analyse af professionel interaktion
Intentioner, handlinger og intersubjektivitet
Anvendt konversationsanalyse
Anvendt konversationsanalyse som arbejdsfelt
Bogens indhold
Bogens kapitler
Afslutning
2 Talesprogsdata i sprogundervisningen
Skriftsprog kontra talesprog
Forskellen på nedskrivning og transskription
Transskription – et supplement til lyd og billede
Lydoptagelser
Videooptagelser
Observationer om talesprog
Sam-tale – den fælles konstruktion af en ytring
Følsomme emner
Samtalens linearitet
At havne i fedtefadet
Hvorfor bruge interaktionsdata i sprogundervisningen
3 At lære dansk som andetsprog i praksis – et sprogpædagogisk koncept med konversationsanalyse som fagligt grundlag
Indledning
Forløbsbeskrivelse
En tilbagemelding til en kursist
Forløbspræsentation
Tekniske forudsætninger
Lærerens forberedelse
Hvad snakkede læreren og kursisten om?
Hvad var udbyttet?
Metodiske overvejelser
Overvejelser omkring sprogpædagogik
Konversationsanalyse som fagligt grundlag
Hvordan kommer man i gang?
Afsluttende bemærkninger
BILAG A
Helhedsindtryk
Specifikke sekvenser
Note
4 Samtaleforskning og undervisning – konversationsanalyse som model og grundlag for undervisning af tegnsprogstolkestuderende i dansk
Den uddannelsesmæssige sammenhæng
Uddannelsen til tegnsprogstolk
Faget dansk i tolkeuddannelsen
Data som basis for undervisningen
Temaer i undervisningen
Fokus på transskription og detaljer
Små ord der betyder meget
Handlingskrav og social kontrol
Vurderinger og enighed/uenighed
Sikring af forståelse
Dialogtolkning
Konklusion
Noter
5 Der skal to til – om at foretage sproglig vurdering af dansk som andetsprog på baggrund af autentiske samtaler
Om historiefortælling
Historiefortælling i Medina-samtalerne
Den konversationsanalytiske tilgang til historiefortælling
Historiefortælling – et interaktionelt samarbejde
Hvordan en historiemodtager kan understøtte en historie
En vellykket historieannoncering
Ullas rolle i historieannonceringen
Konstruktiv historiemodtageradfærd i fortællingsfasen
Historier vokser ikke frem af den blå luft
Hvordan en historiemodtager kan modarbejde en historie
Passiv historiemodtageradfærd
Behandling af en histories relevans i responssekvensen
Forskellige historie-sfærer
Et nyt syn pfi interaktionel kompetenc
Forvaltning af interaktionel kompetence i praksis
Godt på vej…
6 Nytter det? Kan undervisning i talens mikroniveau føre til ændret praksis?
Indledning
Formål med undersøgelsen
Undersøgelsesdesign
Undervisningen
Data og metode
Orientering mod enighed
Professionalisering inden for genren
Betydningen af debatformatet
Skærpet analytisk blik
Anvendelse af konversationsanalyse i professionsrettede uddannelser
Rollespil og læring
Konklusion
Noter
7 Konversationsanalysen i kommunikationsundervisningen for medicinstuderende
Indledning
Hvorfor afbryder lægen efter 25 sekunder i en almindelig konsultation – og skal der overhovedet gøres noget ved det?
Problemet
Empiriske data
Hvad er en afbrydelse?
Frankels definition på en afbrydels
Problemer ved Frankels kriterier for ikke-afbrydelse
Problemer ved Frankels kriterier for afbrydelse
Hvad sker der i de eksempler der ikke kan kategoriseres ud fra Frankels definitioner?
Lægen udtrykker empati på opfordrin
Lægen hjælper på opfordrin
Hvorfor skal læger ikke øve sig på at tie stille
Så hvad skal læger gøre i stedet for at tie stille?
Konversationsanalysen i undervisningen
Formål med undervisningen
Opbygning og indhold
Eksamen
Opsummering
Noter
8 Den kommunikative formidling af interkulturel kompetence i træningsforløb i interkulturel kommunikation
Introduktion
Data
Kultur som fortolkningsressource
Kommunikative strategier til formidling af interkulturel kompetence
Kulturrefleksive fortolkninger
Problemet med kulturafhængige evalueringer og stereotypiseringer
Perspektivrelativeringer og korrektur gennem perspektivrefleksion
Korrektur af kulturafhængige evalueringer ved hjælp af fagtermer
Konklusion
9 Fra “præference” til “yo-yo-effekt” – om betydningen af konversationsanalytisk grundforskning for kommunikationsrådgivning
Introduktion
Grundforskning versus kommunikationsrådgivning
Workshoppen
Indledende overvejelser
Det valgte uddrag
Spørgsmål
Hvad kan konversationsanalysen bidrage med?
Hvilke teknikker anvendes til ytring af indirekte kritik?
Hvilke teknikker anvendes til modtagelse af indirekte kritik?
Hvorfor indirekte kritik?
Formidling af konversationsanalytiske resultater
Lynafledning
Yo-yo-effekt
Hvad skal der til for at medarbejdere tør ytre kritik direkte?
I stedet for en konklusion: 5 grunde til at vælge en konversationsanalytisk baseret kommunikationstræning
Note
10 Hvad er en vellykket aktiveringssamtale? En undersøgelse af myndiggørelse og umyndiggørelse i handlingsplansamtaler
Arbejdsmarkedsreformen i 1994 – etablering af “aktivlinien”
Fokus på sagsbehandlerens samtalestrategier
Datamateriale
Den vellykkede samtale – et eksempel på myndiggørelse
Sagsbehandleren kaster “bolden” over til klienten og insisterer på et svar
Sagsbehandler og klient metakommunikerer om hvordan samtalen skal foregå. Sagsbehandleren “holder fast”
Sagsbehandleren stiller spørgsmålet igen – men på en ny måde
Sagsbehandleren formulerer klientens indstilling – og positionerer sig som formidler af reglerne
På baggrund af reglerne argumenterer sagsbehandlere for at klienten skal være med til at bestemme
Sagsbehandleren tilpasser det centrale spørgsmål til klientens særlige forudsætninger, og klienten bliver beslutningstager
Den myndiggørende strategi fortsættes i samtalens videre forløb
Opsamling
Den problematiske samtale – et eksempel på umyndiggørelse
Klienten får ikke den information hun efterspørger
Klienten efterspørger igen en afklaring, men får et principielt svar
Uklar tale og forståelsesproblemer
Sagsbehandleren åbner emnet om aktivering og lægger dermed låg på det klienten gerne ville. Klienten er “stået af”
Sagsbehandleren positioneres som den aktive part, klienten som den passive
Sagsbehandleren foretager en personlig vurdering af klienten
Klienten “modtager” aktivering uden at være motiveret
Det videre forløb
Opsamling
Konklusion og perspektivering
Myndiggørelse eller umyndiggørelse i aktiveringssamtaler
To versioner af den ulige samtale
Noter
11 IT-support – aktiv og passiv indsamling af informationer til løsning af IT-problemer
Indledning
Hvordan indsamles informationer fra brugeren?
Præcise, opklarende spørgsmål
Generelle spørgsmål
Gentagelser
Tøven
Passiv modtagelse
Tavshed eller at undlade at sige noget
Hvordan indsamler man informationer effektivt?
Sådan kan man indsamle relevante informationer
Sådan kan man styre samtalens retning
Noter
12 Vejledende eller ledende? Idealer og praksis i professionel rådgivning
De anvendte rådgivningsteknikker
De anvendte data
Sekvens 1: “ønskejob”
Pejling og indirekte råd
Direkte råd
Problemidentifikation
Rådet som løsningsforslag
Opsummering af ønskejobssekvensen
Sekvens 2: “helbred”
Pejling
Indirekte råd
Direkte råd
Problemidentifikation
Problemsnak og diagnose
Råde som løsningsforslag
Opsummering af helbredssekvensen
Fælles faser i rådgivningen
Den skridtvise tilgang som fundament for rådets levering
Problemidentifikation som springbræt til at gentage rådet
Vejledende eller ledende? Sagsbehandlerens rolle i lyset af rådgivningens faser
Ledende frem for åbne spørgsmål
Den insisterende sagsbehandler
Rådgivningens dilemma: praksis versus ideal
Noter
13 Debatinterviewerens fjendtlighed – på jagt efter neutralitet
Debatinterviewerens fjendtlige spørgsmål
Debatintervieweren kritiserer interviewpersonens position
Debatintervieweren påpeger inkonsekvens
Debatintervieweren “spørger bare”
Debatintervieweren stiller dilemma-spørgsmål
Debatinterviewerens fjendtlige konstateringer
Fjendtlighed og neutralitet
Noter
14 Veje til viden – om hensigtsmæssig kommunikation i spørgeskemabaserede interview
Spørgeskemabaserede interview
Probing af utilstrækkelige svar
Utidig afbrydelse af præformulerede spørgsmål
Afbrydelser af præsentationer af svarmuligheder
Tilgang og data
Observationer angående interaktionel udformning af probes
Forskrifter om probing: Funktion, indhold og form.
Probes: Turdesign og sekvensforløb
Probingsekvenser i materialet
Sekvenser uden probingaktivitet
Sekvenser med probingaktivitet
Afbrydelser og forudsigelse af mulig turafslutning
Probedesign
Turbegyndelse og sekvensforløb
Præsentation af svaralternativer og sekvensforløb
Konklusioner: Om probingformat og interviewerinstruktion
Konversationel interviewing eller form-standardiseret probing?
Note
15 Tv-reception som en ressource for udvikling af tv-programmer og nye medier
Indledning
Mediestudier og tv-seere
Tv-programmer som “sete” objekter
Data
Analyse af tv-interviewet
Analyse af receptionen
Det ældre ægtepar
De unge mænd
Gentagelser
At tale og at se
Vigtigheden af forskning inden for interaktion
Litteratur
Udskriftskonventioner
Hvem gør hvad?
Talens tidsmæssige forløb
Tvivl og kommentarer
Lyde
Intonation, betoning, lydstyrke
Bogens forfattere
Emneregister
Navneregister